#406- Hanne Anaia Tempeldal - Kroppen og dens Muligheder i Vandet - Inspiration til VARMT VANDS Træning

Lyden Af Et Bedre Liv By Mannah
12 de dezembro de 2025 49min

Lyden Af Et Bedre Liv By Mannah

Ouvir episódio

Dette afsnit er til dig, der er nysgerrig på vand, bevægelse – og bevægelse i vand. Vi flyder med, når strømmen fører os sammen: Anaia, fordi jeg inviterede hende, mig (Mannah), fordi hun blev anbefalet til mig. Anaia Tempeldal er Psykomotorisk Terapeut & Spirituel Integrativ Krops- og Psykoterapeut, forfatter og afholder uddannelser i bevægelse. Vi mødes efter meget kort introduktion til hinanden netop denne uge, hvor der var afbud fra den, der egentlig skulle have været gæst. Så på helt Neptunsk vis lod vi os glide med det, der opstod - det er skæbne - det er ustyrligt, som vandets egen logik.

Samtalen kommer omkring Anaias lokale arbejde i Randers med varmt vand, men også generelt kroppens muligheder i vand og hvem der i virkeligheden har mest gavn af bevægelse i vand.*** Undervejs får du også svaret på, hvordan underviseren undgår at falde i søvn, og hvad Anaia Tempeldal holder allermest af – så meget, at hun med sin Sol-Neptun konstellation næsten får sagt, at hun ikke engang behøver at få penge for det. Det er den dér Neptun-fiske-energi, hvor glæden ved at tjene noget større overskygger alt det praktiske. Vi taler en del om Neptun til sidst - et interessant spørgsmål Anaia stiller er om Sol-Neptun er det med at blive revet med af følelser. Det er hvert fald muligheden for at blive revet med, men i sig selv er den signatur mindre tilknyttet (jeg siger dermed ikke noget om hende som person, for der skal ALTID en fuld læsning til, men vi taler om et betydeligt punkt i et helt horoskop) og mere transpersonligt, hvor man kan sige at egoet har vinger - eller at egoet i hvert fald må finde form til utopien, til de store drømme og visioner, det større som Neptun hele tiden er i kontakt med. Det er så meget symbolet på det vi berører med fostervand, særligt detn kosmiske livmoder taler man om med Neptun, passivitet, søvnen og hvis du føler du kan tappe ind i trætheden ret let lige nu, så er det meget meningsfuldt i forhold til den nuværende astrologi hvor Saturn Neptun er på deres sidste hug i Fiskene og sløver de planeter der aspekterer til dem.

***PS: Højdepunktet, synes jeg, er omkring 19 minutter inde i afsnittet. BEDST som jeg tror, jeg har indsnævret målgruppen til varmtvandstræning til "alle over 18 år", men så smider Anaia helt lige babysvømning ind i puljen/pølen. Det er vist bare godt for ALLE med vandtræning: - )

SE VIDEO UDGAVEN HER: https://youtu.be/V5gzOSx1XvE

LINKS:

www.turtlespeed.dk

På Facebook/Instagram kan man følge Anaia på turtlespeed.dk og på Bemovebefree

Bogen vi taler om hedder "Øvelser & inspiration til det varme vand" og kan fx findes her: https://www.saxo.com/dk/forfatter/hanne-anaia-tempeldal_21553066

Mannah:

https://www.mannahguldager.com/

#406- Hanne Anaia Tempeldal - Kroppen og dens Muligheder i Vandet - Inspiration til VARMT VANDS Træning